Vinterferie-læsning

For første gang nogensinde begyndte min ferie med, at jeg rent faktisk ikke følte et behov for at holde den. Jeg havde ønsket at holde vinterferie med min børn og det glædede jeg mig meget til. Men jeg var ikke kørt træt i mit arbejde, jeg kunne lægge ud med lidt energi. Vi havde ingen planer børnene og jeg, vi skulle bare være sammen og hygge os. Det gjorde vi bestemt også. Vi sov længe, så morgentv, spillede Uno og Rummycup og børnene besøgte venner eller havde besøg.
Når jeg nu følte et mentalt overskud, så havde jeg faktisk planlagt at skulle læse lidt faglitteratur i min ferie. Så jeg kunne komme tilbage med både et større overskud og noget nyt input. Jeg skulle derfor læse om anderkendende pædagogik, da det er det store samtaleemne blandt os kolleger.
Den første bog jeg tog frem og læste i var såmænd meget spændende..... den startede med et citat af Kierkegaard. Pointen i dette citat var at man ikke kan anderkende en anden person uden at respektere denne person.
Så havde jeg faktisk læst nok om anderkendende pædagogik!!!!
Ti-øren faldt og pludselig forstod jeg hvad det hele drejede sig om, -----tror jeg nok.
Kierkegaard har jo fuldstændig ret. Essensen i den anderkendende tilgang er jo at man dybest set respekterer det menneske der står foran en. Jeg skal respektere de udviklingshæmmede nøjagtig som jeg respekterer Hr. Petersen ovre fra tanken. Når jeg respekterer min klient så lytter jeg også aktivt til det han eller hun siger og dermed anderkender jeg også vedkommende, -og så ruller møllen i den rigtige retning.
Så forstår jeg pludselig hvorfor jeg på seminaret skulle tæske Løgstrup, Kant og andre fortids-personligheder. Dengang protesterede jeg vildt over det, for hvorfor læse de længst afdøde menneskers ideer når nulevende mennesker kunne skrive det samme? Nok fordi disse fortids-personligheder havde fat i essensen og de nulevende kun har videreudviklet på samme. Vi skal starte ved grunden.
Så langt så godt....... jeg talte en dag med den lokale præst og hun kendte selvfølgelig Kierkegaard temmelig godt. Hun kom derfor med en bærepose fuld af bøger om ham, som jeg lige skulle læse.
Det er nu ikke bare lige.... den ene biografi er på 700 sider. Jeg må indrømme det er noget der kommer til at tage sin tid, men det er spændende.
Måske jeg så bagefter skulle gå tilbage til Løgstrup og Kant. Se om jeg ikke kan læse dem med andre øjne idag, når nu ti-øren er faldet til en anden forståelse for teksten:-)

Vinterferien er for længst forbi, og jeg kom tilbage med stor energi og en forståelse af hvordan jeg griber den anderkendene tilgang an på en ny måde.
Det handler ikke kun om ord, det handler om min væremåde... så skal ordene såmænd nok komme af sig selv.