Kender du det, at pludselig kan ens hjerne bare ikke optage flere informationer, eller tage stilling til flere spørgsmål? Hvorfor kan den ikke det? Det er normalt at gå på arbejde 6-8 timer hver dag, 5 dage om ugen. Det er op til andre mennesker at bedømme om jeg er normal, Hhmmm det kan jeg vist ikke selv svare på. Men jeg føler mig nu ikke specielt unormal. Hvad er egentligt ordet "normal" for en størrelse. Mon ikke det udspringer lidt fra ordet "norm". Når man er normal så holder man sige inden for de normer der er i det samfund man lever i. Når man er unormal så ligner man ikke de andre og man kan ikke indordne sig under normern, kan ikke eller vil ikke.
Mange udviklingshæmmede kan ikke med normer, enten er de ude af stand til at leve op til normerne eller også er de bare ligeglade. Den ældre generation er måske blevet "pisket" ind under de gældende normer da de var børn, for en ting var at have fået et udviklingshæmmet barn, noget helt andet var hvis det barn ikke opførte sig ordentligt eller skilte sig alt for meget ud fra det omkringliggende samfund. Idag er vi heldigvis anderledes, vi accepterer de udviklingshæmmede som de er, og de får lov til at udvikle sig på bedste vis med mange flere muligheder end for 40 år siden.
Vi er faktisk på nogle områder gået så vidt, så vi ikke spørger om en udviklingshæmmet er normal, -for alene det at vi ved personen er udviklingshæmmet så ved vi også at personen måske ikke har evnen til at indordne sig under de gældende normer. Dette er dog kun til en vis grad, -for Janteloven lever stadig i bedste overbevisning og hvem ved hvordan hvordan samfundet ser ud om 40 år.
Og hvorfor skal vi have denne normalitets diskussion? Hvorfor?
Tænk at have et samfund uden begrebet normal..... jeg tror ikke man kan leve uden normer så det er nok utopi at tro at et samfund kan blive så rummeligt så intet vil være normalt.
Jeg kom vist lige lovlig langt væk fra emnet idag....... om jeg er normal eller unormal. (jeg vil gerne være at betegne som normal, eller endnu bedre blive accepteret som unormal).
Jeg kan hvertfald blive træt på en 8 timers vagt. Mit hoved kan blive helt fyldt op og pludselig kan jeg bare ikke tage stilling til noget som helst. Men der er ikke noget der er så skidt uden at det også er godt. For 10 år siden havde jeg måske sat mig ned og grædt mig et stykke. For 6 år siden havde jeg bidt hovedet af den første den bedste person der sagde et forkert ord til mig. Det er jo ikke så godt når man er pæda-rigtig-god. Pli er jo ikke altid den første kompetence hos udviklingshæmmede. Det er såmænd ikke en kompentence man kan tage for givet generelt ved andre mennesker. Empati kan det stå ligeså slemt til med, nogle mennesker har det bare, andre har det ikke.
Hvorfor bygge sådan en kasse omkring de udviklingshæmmede..... Hvorfor?
Pli og empati kan man ikke tage for givet ved nogen mennesker....... man kan måske bare sætte lidt større forventninger til mennesker der ikke er udviklingshæmmede.. og blive så meget mere skuffet.
Udviklingshæmmede skuffer ikke, for det er mit arbejde.
Engang kom jeg til at diskutere om man kan tilegne sig empati. Dengang påstod jeg hårdnakket, at det kan man ikke lære. Det skal være medfødt. HHmmm jeg er nok blevet klogere. Empati kan læres, jeg må bøje mig for min tidligere chef og give hende ret....... men jeg vidste ikke bedre. Mange kompetencer kan læres med tiden.
Men for at komme tilbage til når hovedet er så fuldt så man 10 år yngre ville have grædt sig et stykke, eller 6 år yngre ville have bidt hovedet af en. Så er jeg ved at lære at sige fra på den gode måde..... håber jeg (tænk hvis mine kolleger læser dette og synes jeg er en værre skiderik der bider hovedet af dem i ny og næ). Jeg må hellere holde en bagdør åben og sige at jeg forsøger at lære at beherske mig. Og beboerne skal nok give svar på tiltale. På den måde lærer man at beherske sig og sige tingene på en anderkendende måde, der er jo ingen andre der kan gøre for at mit hoved er fyldt op. Så kan man kun blive positivt overrasket når beboerne viser både pli og empati hvor man aller mindst forventer det. Det er jo dejligt.
Mit arbejde er bare dejligt, selvom hovedet bliver fyldt helt op. Og jeg kan jo ikke tage på en kanotur lige nu for at lade de indre batterier op...... det er simplethen den bedste kur mod et fyldt hoved. Ikke mange informationer kan nå ud i kanoen til mig. Men det er vinter og vi sejler ikke i kano om vinteren.
Gad vist hvordan jeg reagerer om 10 år når mit hoved er fyldt op.. livet er jo som bekendt en stor udvikling og man skal lære så længe man lever, -måsker bliver jeg en engel, ------engang?
31.1.09
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar