hvad lærer man af sine egne børn

Jeg skelner kraftigt mellem mit arbejdsliv og mit privatliv. Jeg har flere gange mærket, at når arbejdet kommer for tæt på familien, så reagerer jeg meget kraftigt. Rent faktisk så er det meget ubehageligt når en bruger pludselig står uden for min dør eller når en bruger truer mig med at slå mine børn ihjel. Så slår det professionelle gen i hjernen pludselig fra og jeg føler mig trængt op i et hjørne. Det har været svært at erkende, for hvad vil andre ikke tænke når jeg ikke mere kan handle professionelt. De der pokkers tanker er svære at trænge væk, for ingen forlanger at man skal finde sig i alt. Men hvornår er nok NOK.
Erkendelsen af ens egne reaktioner kan være svær at finde, indtil den dag man pludselig hører og ser de reaktioner ens egne børn kommer med. Løsningerne har jeg jo, det er jo de løsninger jeg giver mine egne børn når de er i tvivl om hvordan de skal tackle livet. Men derfra og så til selv at bruge løsningerne, der kan somme tider være langt.
Det er så sjovt at finde alle lighedspunkterne i en lille baby, for hvor er det skønt at kunne se at ens børn ligner sine forældre. Men når så børnene bliver større så begynder man at tænke på alle de gode karakteregenskaber man ønsker ens børn har arvet og alle de mindre gode som man håber de ikke har arvet.
Man ønsker jo det bedste for sine børn, og dermed skal de også kun arve de "gode" ting.
Alligevel så lærer man rigtig meget om sig selv den dag man skal rådgive sit barn, der sidder og græder over nøjagtig de samme ting som man selv kunne tænke at græde over. Når så man hører sig selv give en masse råd så kan man spørge: "hvorfor gør du ikke sådan selv?".
Når nu jeg har brugt flere timer på at fundere over alt dette, så er det jeg skal finde min bacheloropgave frem og spørge mig selv om hvordan jeg kan ændre den viden til noget brugbart. Nu skal jeg jo have alt det familiære ud af spørgsmålet og finde ud af, hvordan jeg kan forberede mig på næste gang mit arbejde krydser den private linje. Det er jo vores egen personlighed der kommer frem i vores arbejde med andre mennesker og dermed er det også vores egen personlighed vi skal forholde os til og bruge professionelt. Det er der fagligheden kommer ind i spillet. At kunne omdanne erfaringer til mere hensigtsmæssige reaktioner næste gang vi støder på noget lignende. Gad vist om dette giver nogen mening.