Hvilken titel skal jeg give min bog?

16.2.14

Næste opgave jeg er blevet stillet

Jeg er nu blevet stillet en ny opgave. Jeg skal lave en kort præsentation af mig selv. Puha, det ville jeg egentlig helst være fri for, det er jo bogens indhold, der skal sælge sig, ikke mig som person. Er der nogen, der har nogen gode forslag til, hvad jeg skal skrive? kom endelig med kommentarer.

Tak for Jeres stemmer

Kære alle

Afstemningen er slut og titlen "Omsorg - når det giver mening" vandt klart. Det var sådan set også min favorit, -men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt det skal være den. Jeg har nogle flittige korrekturlæsere i gang med at kommentere på hele bogen, og når de er færdige skal de have chancen for at sige om titlen så også rammer bogens kerne-emne eller ikke. I grunden er ordet omsorg ikke eksisterende i bogen, da jeg forholder mig kritisk til det omsorgs-gen som mange mennesker har overflod af. Jeg er ikke særlig glad for ordet, så hvorfor give det plads i titlen?

19.1.14

Stem på en bestseller

Jeg er godt igang med min bog. Den handler om en ældre mand, der er udviklingshæmmet, som jeg har arbejdet sammen med i 7 år. Bogen handler om hans liv og den pædagogik jeg har lagt til grund for hans dagligdag (sammen med mine kolleger selvfølgelig). Undervejs arbejder jeg mig rundt om manden ved hjælp af de samfundsdiskurser, der har haft indflydelse på den omsorg, han er blevet ydet. Jeg kombinerer fortælling og teori og kobler på den måde tingene sammen til helhed. Målet med bogen er, at læseren skal få en fornemmelse af, hvordan man kan tage de ting fra en teoretiker, som giver mening, og sætte dem sammen med noget andet. Vi kan ikke dedikere os til en bestemt metode, og udelukkende arbejde med den.
Nu er bogen snart færdig og klar til korrektur-læsning og trykkeri. Men ingen titel, ingen bog. Hjælp mig derfor med, at finde den titel, der bedst vil sælge min bog. Jeg har foreløbig 4 foreslag til en titel. Afgiv din stemme og lad mig høre, hvilken du bedst kan lide. Hvis der er stemmelighed blandt forslagene laver jeg muligvis en ny stemmerunde, med enkelt udskiftninger. Hvis du har et forslag til en helt anden titel, så skriv det i en kommentar til dette indlæg. Målet er at få en bestseller ud af dette, og da er titlen et vigtigt redskab.Jeg forbeholder mig ret til, at se bort fra afstemningens resultat, hvis jeg kommer på nye ideer:-)

18.9.09

Hvor er det spændende

Jeg er nu kommet igang med Videnskabsteori og Pædagogik på PD-studiet. Det er vildt spændende. Det mest underlige er nok, at det jeg synes er vildt spændende, det var dødkedeligt da jeg gik på seminaret på pædagog-uddannelsen. Jeg har tidligere været inde på, at jeg var blevet grebet Søren Kierkegaard og måske skulle prøve at kaste mig over Kant igen. Nu er jeg blevet smidt ud i at skulle forholde mig til Rousseau, Kant og andre spændende mennesker. Jeg kan nu se, hvorfor jeg skulle læse dem dengang. Det er jo her grundlaget til pædagogikken er. Det er grundlaget der skal bygge mit arbejde op og gøre mig i stand til at stå ved mit eget mennesksyn, reflektere over praksis på et plan, hvor jeg distancerer mig fra dagligdagen. Hvorfor skal jeg arbejde pædagogisk med et andet menneske, og hvordan gør jeg det med respekten for det andet menneske og hvilket menneske er det jeg skal forme og til hvad skal det formes. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på programmet "Baronessen flytter ind" hendes umiddelbare udtryk når hun siger "WOOOUUU!!!!" . Jeg kan så tydeligt høre hendes stemme når hun begejstres og det er denne begejstring jeg føler lige nu. Havde jeg da bare haft den da vi læste Kant på seminaret, så havde jeg måske lyttet lidt mere intenst og deltaget noget mere i diskussionen, fremfor at irriteres over inddragelsen af religionen.
Men sådan skulle det ikke være.
Det er vist en god grund til, at man ikke kan starte på PD før man har 2 års erhvervserfaring.

1.9.09

sms-diskurs

Grundtvig har været på sms-kursus og i kraft af denne lærdom har han startet en diskurs vis sms med Immanuel Kant, Roussau, Søren Kierkegaard, John Dewey og et par flere.
Når det foregår pr sms er citaterne selvfølgelig også meget korte, så man kan risikere at gå glip af essensen. Men det gør ikke diskursen mindre spændende.
Jeg kan kun sige "YES you made my day"

19.8.09

Omsorg/svigt og privatliv

Hvor går græsen for privatlivet i et botilbud?
Hvor går grænsen mellem respekten for privatlivet, lysten og kravet om at drage omsorg og det at svigte et andet menneske. PUHA nok er det ikke et fysisk hårdt arbejde jeg har mig, og heldigvis for det, men hjernen får lov til at komme på overarbejde igen og så igen.
Alle der arbejder med andre mennesker har en ide om at der skal drages omsorg for de mennesker man arbejder med. Vi har alle hver vores grænse for hvornår vi bliver bekymret, og hvornår vi føler at vi skal drage omsorg. Men vi er også nød til at have en standard for hvornår denne omsorg skal gå forud for alt andet og hvornår det er ok at lade stå til.
Ingen ønsker at svigte et menneske i nød, men hvornår er nøden så stor så man tilsidesætter respekten for privatlivets fred.
Diskussionen bliver endnu mere kompleks når det ikke kun handler om det enkelte menneske, men når det også handler om at skabe nogle rammer som alle kan arbejde indenfor. Den førnævnte standard kan ikke generaliseres, den må nødvendigvis være individuel, og hvis ikke den bliver vendt 50 gange i alle retninger så risikerer man den bliver en slingrekurs der hverken gavner personalet, den enkelte borger det hele drejer sig om og i særdeleshed faget.
Vi må derfor sætte et mål og arbejde os hen imod målet så målbevidst så der ikke kan sås tvivl om metoden. Uden et mål kan vi heller ikke dokumentere for vores arbejde, vi skal værne om vores arbejde og det kan vi kun ved at gøre noget ved det.
Der er ikke nogen entydige svar på ovenstående, men det er heller ikke det jeg søger. Jeg søger en etisk diskussion, hvor man får alle hjørner med.
Det er ikke nok at snakke omsorg og bekymring, vi skal også snakke ulovlig magtanvendelse, privatlivets sfære, respekten for det andet menneske, lovgivningen osv. osv. Sidst men ikke mindst skal vi snakke refleksion over det vi har gjort tidligere...... for en ting er at stille nogle fine standarder op med mål og midler, vi skal også sikre os at de bliver fulgt og at personalet som sådan er i stand til at følge dem.
Sommetider drejer det sig om et splitsekund man får til at reagere på en given situation og somme tider står man med det hele selv uden nogen til at vende det med. Det er her al forberedelsen skal stå sin prøve, og en ting er at sige man vil gøre sådan, en anden ting er at gøre det som man har planlagt.

2.7.09

Apropos konfliktløsning

Hvor er det fedt når noget lykkes. Det er vist meget menneskeligt at så bliver man rigtig glad.
Jeg skulle til Sølund festival med botilbuddet. De fleste havde valgt at sove på vandrehjem, men jeg havde tilbudt, at de som ville sove i telt på festivalpladsen skulle jeg nok tage mig af. 3 beboere valgte teltet. Desværre også de 3 som 3 uger inden festivalen stort set ikke kunne være i stue sammen pga den ene mere banale konflikt end den anden. Det var som at gribe ud i den blå luft, hvordan skulle dette planlægges således at det blev en god oplevelse for alle. Som tidligere beskrevet så har vi haft god succes med at være OBS på en mulig kommende konflikt og alene det har afværget konflikten, -men her var det 4 dage der skulle planlægges minutiøst. I personalegruppen var vi enige om, at første skridt mod succes var en rolig hjemmevejleder. Det var min opgave at sørge for ro og forudsigelighed. De typiske konflikter kommer når der er usikkerhed. Jeg skulle med andre ord sørge for at have planlagt hvert enkelt skridt jeg ville foretage mig fra vi kørte hjemmefra i lejebilen til teltene var rejst og hver især kunne gå i sin egen retning. Næste skridt mod succes var at fortælle beboerne hvad der skulle ske, hvornår og hvordan. Men før dette var muligt skulle der skabes en fælles interesse for at dette skulle blive en succes. Konfliktens rod skulle have nogle ting at vide, og hvordan gør man lige det på en anderkendende måde, der samtidig ikke levner nogen tvivl om vægt bag ord.
Dette blev gjort kort og bestemt, "hvad kan du gøre for at dette bliver en succes?" Et meget ukonkret spørgsmål til et meget konkret tænkende menneske. Ved at fastholde dette spørgsmål og dermed feje alle andre tvivlsområder væk, så skete der rent faktisk et under. Spørgsmålet blev godtaget og jeg udbad mig ikke et svar, -men der var sået et frø til nogen tanker.
Samtidig måtte jeg dog på en forhåbentlig anderkendende måde fortælle at såfremt der blev slåskamp ville jeg ikke spørge til hvem der startede, jeg ville pakke de implicerede i bilen og køre dem hjem med det samme.
Derefter var det tid til nogen dages betænkningstid, og så var alle konflikter pakket væk og alle knoklede for at have det rart med hinanden.
Selve festivalen blev en kæmpesucces. Det blev rent faktisk til samarbejde de 3 imellem og på trods af 30-40 mm regn var der ikke antydning af konflikt. Vi havde en fantastisk festival.
Jeg er SÅ stolt af disse 3 beboere. Det kan godt være at det var mit forarbejde der lagde ud, -men uden deres indsats var det aldrig blevet den succes som det blev.
Det blev meget meget lærerigt netop fordi forholdende samtidig var så ekstreme som de var.
Jeg har fornemmelsen af at TEAMWORK er mange ting, det har mine 3 beboere bevist.

14.5.09

Konfliktløsning

Konfliktløsning er svært. Der køres kurser i konfliktløsning, hvilket må betyde at rigtig mange mennesker mener de har behov for at blive bedre til det.
Jeg undrer mig over hvor svært det kan være når referencerammen for forståelse ikke er den samme. Her tænker jeg på blandt andet udviklingshæmmede som ikke ser verden på samme måde som de mennesker der er ansat til at hjælpe dem. I første omgang da jeg begyndte på dette indlæg, så tænke jeg på at skrive at de udviklingshæmmede ikke forstår hvad de "normale" mennesker siger. Men inden jeg overhovedet fik det skrevet, skurrede det helt vildt i mine egne ører. Normalitetsbegrebet er lige så svært som konfliktløsning, måske sværere. For bare fordi jeg ikke kan få kommunikeret en for mig fornuftig konfliktløsning ud til nogle brugere, så er det ikke ensbetydende med at de ikke forstår mig. Det kan jo ligeså godt være mig der ikke kommunikerer rigtig ud til dem. Hvad vil det sige at være normal (jeg har før skrevet at jeg vil gerne være normal, men hellere accepteret som unormal).
Så skal man også altid huske at nå man peger på et andet menneske, så er der fire fingre der peger tilbage på en selv. (Bare prøv du kan ikke undgå at pege tilbage på dig selv). Så når en finger peger på, at det andet menneske ikke forstår dig, så er der fire fingre der peger på at du ikke har kommunikeret det rigtig ud. Det er 4 mod 1, altså så må man hellere kigge på sig selv først, før man anklager en anden for at være dum.
Dette er ren menneskelighed, men idet at jeg er ansat til at hjælpe nogle udviklingshæmmede med deres tilværelse, så er det også det jeg får min løn for. AT kigge på mig selv først, og det jeg gør og siger, før jeg anklager andre for ikke at forstå mig.
Når en løsning ikke fungerer, så må der andre metoder på bordet. Det er også det mange pædagoger kalder faglighed.... for det er så nemt at bruge det ord. FAGLIGHED..... her kommer jeg vist ind på den gamle traver fra en indlæg længere nede på siden.
Jeg kom helt væk fra konfliktløsningen. Det er stadig svært at løse en konflikt til alles tilfredshed. Når det gælder udviklingshæmmede bevæger man sig i et spændingsfelt, mellem voksne mennesker der på visse punkter har barnets tanker og på andre områder agerer som en voksen. Respekten for det voksne menneske skal overskygge alt andet, uden respekten kommer man ingen vegne. Dette betyder også at man skal respektere at konflikten ikke løses traditionelt.
Nogle forklaringer skal ikke pakkes ind, de skal præsenteres lige på og hårdt, andre forklaringer skal komme over lang tid og vendes så ordene langsomt får tid til at sive ind og bundfælde sig.
Stor er succeen så, når en bruger tager de første famlende skridt i retning af forsoning. Så skal man huske at det bedste som barn var, at få ROS og anerkendelse af et medmenneske.