Apropos konfliktløsning

Hvor er det fedt når noget lykkes. Det er vist meget menneskeligt at så bliver man rigtig glad.
Jeg skulle til Sølund festival med botilbuddet. De fleste havde valgt at sove på vandrehjem, men jeg havde tilbudt, at de som ville sove i telt på festivalpladsen skulle jeg nok tage mig af. 3 beboere valgte teltet. Desværre også de 3 som 3 uger inden festivalen stort set ikke kunne være i stue sammen pga den ene mere banale konflikt end den anden. Det var som at gribe ud i den blå luft, hvordan skulle dette planlægges således at det blev en god oplevelse for alle. Som tidligere beskrevet så har vi haft god succes med at være OBS på en mulig kommende konflikt og alene det har afværget konflikten, -men her var det 4 dage der skulle planlægges minutiøst. I personalegruppen var vi enige om, at første skridt mod succes var en rolig hjemmevejleder. Det var min opgave at sørge for ro og forudsigelighed. De typiske konflikter kommer når der er usikkerhed. Jeg skulle med andre ord sørge for at have planlagt hvert enkelt skridt jeg ville foretage mig fra vi kørte hjemmefra i lejebilen til teltene var rejst og hver især kunne gå i sin egen retning. Næste skridt mod succes var at fortælle beboerne hvad der skulle ske, hvornår og hvordan. Men før dette var muligt skulle der skabes en fælles interesse for at dette skulle blive en succes. Konfliktens rod skulle have nogle ting at vide, og hvordan gør man lige det på en anderkendende måde, der samtidig ikke levner nogen tvivl om vægt bag ord.
Dette blev gjort kort og bestemt, "hvad kan du gøre for at dette bliver en succes?" Et meget ukonkret spørgsmål til et meget konkret tænkende menneske. Ved at fastholde dette spørgsmål og dermed feje alle andre tvivlsområder væk, så skete der rent faktisk et under. Spørgsmålet blev godtaget og jeg udbad mig ikke et svar, -men der var sået et frø til nogen tanker.
Samtidig måtte jeg dog på en forhåbentlig anderkendende måde fortælle at såfremt der blev slåskamp ville jeg ikke spørge til hvem der startede, jeg ville pakke de implicerede i bilen og køre dem hjem med det samme.
Derefter var det tid til nogen dages betænkningstid, og så var alle konflikter pakket væk og alle knoklede for at have det rart med hinanden.
Selve festivalen blev en kæmpesucces. Det blev rent faktisk til samarbejde de 3 imellem og på trods af 30-40 mm regn var der ikke antydning af konflikt. Vi havde en fantastisk festival.
Jeg er SÅ stolt af disse 3 beboere. Det kan godt være at det var mit forarbejde der lagde ud, -men uden deres indsats var det aldrig blevet den succes som det blev.
Det blev meget meget lærerigt netop fordi forholdende samtidig var så ekstreme som de var.
Jeg har fornemmelsen af at TEAMWORK er mange ting, det har mine 3 beboere bevist.