Konfliktløsning

Konfliktløsning er svært. Der køres kurser i konfliktløsning, hvilket må betyde at rigtig mange mennesker mener de har behov for at blive bedre til det.
Jeg undrer mig over hvor svært det kan være når referencerammen for forståelse ikke er den samme. Her tænker jeg på blandt andet udviklingshæmmede som ikke ser verden på samme måde som de mennesker der er ansat til at hjælpe dem. I første omgang da jeg begyndte på dette indlæg, så tænke jeg på at skrive at de udviklingshæmmede ikke forstår hvad de "normale" mennesker siger. Men inden jeg overhovedet fik det skrevet, skurrede det helt vildt i mine egne ører. Normalitetsbegrebet er lige så svært som konfliktløsning, måske sværere. For bare fordi jeg ikke kan få kommunikeret en for mig fornuftig konfliktløsning ud til nogle brugere, så er det ikke ensbetydende med at de ikke forstår mig. Det kan jo ligeså godt være mig der ikke kommunikerer rigtig ud til dem. Hvad vil det sige at være normal (jeg har før skrevet at jeg vil gerne være normal, men hellere accepteret som unormal).
Så skal man også altid huske at nå man peger på et andet menneske, så er der fire fingre der peger tilbage på en selv. (Bare prøv du kan ikke undgå at pege tilbage på dig selv). Så når en finger peger på, at det andet menneske ikke forstår dig, så er der fire fingre der peger på at du ikke har kommunikeret det rigtig ud. Det er 4 mod 1, altså så må man hellere kigge på sig selv først, før man anklager en anden for at være dum.
Dette er ren menneskelighed, men idet at jeg er ansat til at hjælpe nogle udviklingshæmmede med deres tilværelse, så er det også det jeg får min løn for. AT kigge på mig selv først, og det jeg gør og siger, før jeg anklager andre for ikke at forstå mig.
Når en løsning ikke fungerer, så må der andre metoder på bordet. Det er også det mange pædagoger kalder faglighed.... for det er så nemt at bruge det ord. FAGLIGHED..... her kommer jeg vist ind på den gamle traver fra en indlæg længere nede på siden.
Jeg kom helt væk fra konfliktløsningen. Det er stadig svært at løse en konflikt til alles tilfredshed. Når det gælder udviklingshæmmede bevæger man sig i et spændingsfelt, mellem voksne mennesker der på visse punkter har barnets tanker og på andre områder agerer som en voksen. Respekten for det voksne menneske skal overskygge alt andet, uden respekten kommer man ingen vegne. Dette betyder også at man skal respektere at konflikten ikke løses traditionelt.
Nogle forklaringer skal ikke pakkes ind, de skal præsenteres lige på og hårdt, andre forklaringer skal komme over lang tid og vendes så ordene langsomt får tid til at sive ind og bundfælde sig.
Stor er succeen så, når en bruger tager de første famlende skridt i retning af forsoning. Så skal man huske at det bedste som barn var, at få ROS og anerkendelse af et medmenneske.