Hvilken titel skal jeg give min bog?

10.1.09

Hvorfor er jeg her

Da jeg i en alder af 32 begyndte at læse til pædagog, troede jeg det hele drejede sig om at få lært noget teori og så bare igang med at arbejde. Jeg knoklede hele studiet igennem med at finde en helhed i faget. Hvorfor skulle vi have de fag vi havde og hvad kunne jeg bruge dem til. Jeg fandt hurtigt ud af, at det handlede om meget andet end teori. Men hvad kunne jeg ikke begribe. jeg havde nogle sammenstød med medstuderende og undervisere, særligt i pædagogik, fordi jeg simpelt hen ikke fattede den sammenhæng. Jeg havde en fantastisk 1.løn praktik, hvor jeg fik lært rigtig meget, men sammenhængen var der stadig ikke. Det hele ændrede sig pludselig i 2.løn hvor jeg på fik øjnene op for hvad det hele drejer sig om. Det var en fantastisk øjenåbner og jeg kunne slet ikke få armene ned igen, hver gang jeg havde "opdaget" noget nyt. Nu havde jeg en sammenhæng, jeg kunne se hvorfor jeg havde de fag jeg havde og hvad jeg kunne bruge dem til.
Da jeg skulle skrive bacheloropgave blev jeg ved med at kredse omkring den sammenhæng, for nok var den der, men var det nu også det hele. Jeg valgte derfor at skrive om faglighed og kommunikation. Alle snakker om at vores faglighed står på spil, men ved vi hvad vi snakker om når vi siger ordet faglighed og er vi i stand til at kommunikere vores viden videre.
Den opgave blev kronen på værket af hele mit studie. Jeg satte et kæmpe punktum for hele studietiden og den dag i dag er jeg meget stolt over min bachelor opgave.
Jeg opnåede det jeg ville med mit studie, jeg blev pædagog. Eller som jeg også kan lide at sige når nogen frækt kalder mig "pædagok" jeg blev "PÆDA-RIGTIG-GOG".

Ingen kommentarer: